Fælleshus regler | AB_Margrethehåbsparken

AB_Margrethehåbsparken

REGLER I FORBINDELSE MED BRUG AF FÆLLESHUSET

DYR
Det er IKKE tilladt at medbringe hunde eller andre dyr i Fælleshuset, bortset fra servicehunde

RØG
Fælleshuset er 100% røgfrit.

PRIS for leje er:
Fælleshus: kr. 50 /dag
Gæsteværelse: kr. 50 /dag

Betaling foregår på MobilePay  nr. 105830

RESERVATION
Reservation af fælleshus og værelset sker ved, at man skriver sig på en ledig dag i reservationskalenderen i ‘Fællesbogen’, der står i skabet i entréen i fælleshuset.
Blanketten kan evt. udskrives her:

  • Værelse kan reserveres i op til 4 dage og herefter forlænges med 3 dage ad gangen efter skriftlig aftale med et medlem af fælleshusudvalget.
  • I forbindelse med jul og påske kan man ikke påregne at kunne disponere over værelset, hvis man har lejet det året før. Hvis der er flere beboere, der ønsker at leje værelset i julen eller påsken, vil fælleshusudvalget foretage en lodtrækning.
  • Ønsker om reservation i julen 22. – 28. december skal fremsendes til fælleshusudvalget senest 15. november. Ønsker om reservation i påsken skal fremsendes til fælleshusudvalget senest 1 måned inden

SPØRG
Den, der har lejet fælleshuset skal ALTID spørges, hvis en anden beboer ønsker at låne ting i fælleshuset, fx. duge, bestik, grill osv.

Lejer skal altså give lov til, at andre låner ting mens huset er udlejet.

STANDARD
Det påhviler lejer at sørge for at Fælleshuset bliver åbnet og lukket, samt at det efterlades i mindst samme gode stand, som det blev overtaget. De nærmere detaljer findes på lejeaftalen

RO OG RIMELIGHED
På hverdage skal aktiviteter afsluttes senest kl. 23:00. Lørdag senest kl. 01:00. Der må ikke spilles høj musik for åbne vinduer. Udendørsarealet skal anvendes med behørigt hensyn til naboerne. Såfremt en beboer føler sig generet af støj fra Fælleshuset, skal en påtale efterkommes.

PARKERING
Udover tre afmærkede beboerparkeringspladser findes gæsteparkeringspladser ved Fælleshuset, som kan benyttes af gæster. Yderligere parkering for gæster skal ske på andre gæstepladser eller udenfor Margrethehåbsparken.

HJÆLP OG ASSISTANCE.
Ved private fester i Fælleshuset er det skik og brug, at andre beboere ind imellem giver en hånd med i køkkenet og som serveringspersonale.
Spørg dig for hos naboer, så finder du sikkert ud af, hvem der har tid og lyst til at give en hånd når du skal holde fest.

KLAGER
Klager eller uoverensstemmelser i.f.m brug af  Fælleshuset meddeles skriftligt til fælleshusudvalgets formand.

OPSLAG I GÆSTEVÆRELSET
Til orientering for vores  overnattende gæster:

VELKOMMEN

En af vores beboere har lejet gæsteværelset til dig/Jer i en aftalt periode. Vær opmærksom på følgende aftaler, som gælder under dit/Jeres ophold:

  • Huset er 100% røgfrit
  • Husdyr er ikke tilladt, bortset fra servicehunde
  • Du må benytte toilet/bad ved siden af gæsteværelset
  • Der må ikke efterlades personlige effekter på toilettet i lejeperioden. Dog må håndklæde gerne tørre på opsat stang i brusebadet
  • Køkken, alt incl. og køl/frys i strygerum må ikke benyttes af lejer af gæsteværelse
  • Lejeperioden er fra kl 12.00 til 12.00.
    Slutrengøring ligger også indenfor dette tidsrum.

Med venlig hilsen Fælleshusudvalget i AB Margrethehåbsparken

Fælleshusudvalget